Betingelser for addressable tv og Disney+

Underlevering på addressable tv 

 

Afvikling af addressable tv-kampagner opgøres altid i forhold til TV 2s tal. 

I tilfælde af underleveringer tilbydes følgende muligheder: 

  • Kampagnen går live igen og leveres færdigt hurtigst muligt. 
  • Underleveringen lægges i banken og bruges på en fremtidig digital kampagne. 

 

Banken, addressable tv og digital 

Banken bruges i 2024 til håndtering af værdien af eventuelle underleveringer og reguleringer. For underleveringers overførsel til banken gælder en bagatelgrænse på 500 kroner og tilgodehavender på mindre end 500 kroner bortfalder. Indeståender i banken skal senest være brugt den 30. november 2024, og kun eventuelle underleveringer fra december 2024 kan overføres til 2025. 

Alle bankindeståender, som anvendes på kampagner i 2024 fratrækkes på faktura. 

 

Addressable tv – reservationer, flytning og annullering  

Flytning, nedjustering og annullering skal ske skriftligt til tv2trafficdigital@tv2.dk. Addressable tv-reklamesendetid kan ikke overdrages. 

 

Reservation af addressable tv-kampagner  

Reservation af addressable tv-kampagner skal ske skriftligt og kan kun foretages ved IO-indkøb.  

Fra en reservation er foretaget, skal en bindende booking foreligge senest 14 dage herefter.  
Er en reservation ikke konverteret til en booking inden da, forbeholder TV 2 sig retten til at annullere reservationen og sælge inventory til anden side.  

 

Flytning og annulleringer  

Flytning, nedjustering og annullering skal ske skriftligt. Tv-reklamesendetiden kan ikke overdrages.  

 

Flytning af kampagner  

Kampagner kan frit flyttes i indeværende år. 

 

Nedjustering af kampagner  

Kampagner kan frit nedjusteres indtil 2 uger før kampagnens startdato. Hvis en nedjustering foretages senere end 2 uger før kampagnens startdato, skal det budget, som kampagnen nedjusteres med, senest anvendes indenfor det efterfølgende kvartal. 

 

Annullering af kampagner  

Kampagner kan frit annulleres indtil 2 uger før kampagnens startdato. Hvis en annullering foretages senere end 2 uger før kampagnens startdato, skal det budget som annulleres senest anvendes indenfor det efterfølgende kvartal. 

Manglende aflevering af materiale betragtes de facto som en annullering. 

 

Retningslinjer ved køb via programmatic guaranteed  

Det er ikke muligt at reservere visninger ved køb af addressable tv via Programmatic Guaranteed-platformen. 

Programmatic Guaranteed proposals skal godkendes senest syv dage efter, de er sendt til godkendelse hos køber. 

Accepteres proposal ikke af køber inden for fristen på syv dage, forbeholder TV 2 sig retten til at annullere det pågældende proposal og sælge inventory til anden side. 

I det moment et programmatic guaranteed proposal accepteres af køber, gælder generelle priser og betingelser ift. flytning, nedjustering og annullering af kampagner. 

 

Retningslinjer ved benyttelse af tracking på addressable tv-kampagner  

Afvikling af addressable tv-kampagner opgøres altid i forhold til TV 2s tal. 

Ved brug af tredjepartstracking er det bureau/annoncørs eget ansvar at sikre og tjekke, at tracking er implementeret korrekt og at der kommer data igennem fra start. 

 

Ret til omgående ændringer forbeholdes – herunder forbehold for trykfejl, prisændringer og udsolgt lager. 

Disney+ 

 

Herunder finder I de vilkår og betingelser, der er for annoncering på Disney+, og alt det som er godt at vide for jer som eksisterede eller kommende annoncører.  

 

Retningslinjer for annoncering  

 Oversigt og tjekliste over retningslinjerne for annoncering på Disney+ i EMEA:  

  • Annoncemateriale og sponsor skal være klart identificerbare og må ikke kamufleres som redaktionelt indhold. Det skal være tydelig og iøjnefaldende.  
  • Annoncører skal kunne underbygge alle påstande i annoncematerialet. Alle tilbud skal oplyses som annonceret, og annoncer må kun indeholde sandfærdige og lovlige påstande.  
  • Al tredjepartsteknologi i annoncer skal kunne godkendes af Disney+.  
  • Hvis personoplysninger indsamles på annoncørens landingsside, skal det ske i overensstemmelse med privatlivslovene, og der skal være tydelig information om, hvordan oplysningerne bruges.  
  • Der er en omfattende liste over forbudt indhold, herunder alt fra vold og diskrimination til upassende sprog og grafik. Visse indholdskategorier som dyremishandling eller finansielle påstande har yderligere krav. Der er strenge restriktioner på annoncering for visse kategorier som tobak, våben, eller visse medicinske og religiøse tjenester. Visse kategorier som alkohol eller gambling vil ikke være tilgængelige for annoncering. Visse annoncer for kontroversielle emner eller konkurrenter til Disney vil blive overvejet individuelt. 
    Læs mere: https://disneyadvertising.co.uk/media-guidelines/disney-plus-advertising-inventory-guidelines/ 

Disse retningslinjer er essentielle for at sikre, at annoncer på Disney+ er passende og overholder loven og de etiske standarder. Skulle I have behov for at læse endnu mere om krav og betingelser, finder I mere på Disney+’ egen side her: https://disneyadvertising.co.uk/media-guidelines/disney-plus-advertising-inventory-guidelines/ 

 

Det praktiske   

Her finder I den oversigt over det praktiske, som I skal være opmærksomme på i forbindelse med annoncering.   

 

Deadline for aflevering af materiale   

Tre hverdage før kampagnestart skal I aflevere jeres materiale til Disney.   

 

Materialeupload   

Dit materiale skal afleveres direkte til Disney på én af disse måder:   

  • Via Peach  
  • Via Extreme Reach.     

Uploadprocessen skal foregå direkte til Disney gennem Peach eller Extreme Reach, og spotkoden samt eventuel timing skal sendes til tv2trafficdigital@tv2.dk.  

Uploadprocessen kan tage op til 2 timer, før Disney kan behandle filen. Man kan kontakte Peach eller Extreme Reach direkte eller tv2trafficdigital@tv2.dk, hvis man har brug for hjælp.   

Når Disney har modtaget dit spot, vil de vurdere det ud fra deres retningslinjer. Læs mere: https://disneyadvertising.co.uk/media-guidelines 

 

Tracking  

Hos Disney er det muligt at implementere tredjepartstracking på kampagnerne, dog kun fra godkendte udbydere, men en hel del kampagner kører med 1x1 pixel trackers eller vast tags, og click tags/landing page er også godkendt.  

På Disney+ er det muligt at implementere standard impr. pixels tracking (dog endnu ikke AudienceProject), samt click tracking, så du har mulighed for at følge din kampagnes afvikling undervejs.  

Ønsker du at se om Disney understøtter din tracking, så kan du kontakte os på tv2trafficdigital@tv2.dk.  

 

Spørgsmål  

Har I yderligere spørgsmål til annoncering på Disney+ eller til vilkår og betingelser, kan vi kontaktes på tv2trafficdigital@tv2.dk.