Gå til primært indhold Gå til footer indhold
  1. Forside
  2. Viden og indsigt
  3. Artikler
  4. Stærke programmer i 1. halvår 2027

Stærke programmer i 1. halvår 2027

29. oktober 2026

I første halvår 2027 byder TV 2 på over 50 genkendelige og nye programmer, der engagerer seerne og skaber meningsfulde seeroplevelser. Fra nervepirrende krimidramaer til karakterdrevne fortællinger og medrivende underholdning.

Glæd dig til programmer, der vækker følelser, sætter samtaler i gang og som kan samle danskerne foran den store skærm. Når dit brand placeres direkte i forbindelse med TV 2s programmer smitter de engagerede seeres tilknytning til programmet af på dit brand.

Her er nogle af de programmer, du kan glæde dig til: 

Fristelsen

'Fristelsen’ er en ny spændingsfuld, dansk krimiserie, hvor en dødelig opioidkrise trækker dybe spor gennem det danske samfund. Mens politiet jagter de kriminelle netværk bag, vokser kampen for at standse en udvikling, der truer med at få fatale konsekvenser.

Midt i spændingsfeltet mellem kærlighed, ansvar og svære valg må karaktererne konfrontere, hvor langt de er villige til at gå. En serie, hvor Josephine Park og Soheil Bavi indtager hovedrollerne.

Læs mere her

Agent

'Agent' er tilbage med en sæson to med et stjernespækket cast og en ny chance til Joe! Da vi forlod skuespilleragenten Joe i første sæson, var han en knækket mand på vej i fængsel. Nu er han ude igen og fast besluttet på at gøre comeback i agentbranchen. 

Men mens Joe har været væk, er verden gået videre uden ham, og vejen tilbage bliver alt andet end enkel. Denne gang vil Joe gøre tingene anderledes. Berømmelse og hurtige handler skal erstattes af ærlighed, relationer og måske endda kærlighed. Men kan Joe virkelig forandre sig? 

Læs mere om Agent her

Bordet fanger

Hvad er vigtigst: At vide det hele eller at ligne en, der gør? I 'Bordet fanger' bliver du underholdt af en quiz, hvor viden kan tage dig langt, men et godt bluf hele vejen til finalen. 12 kendte danskere tager en eksklusiv plads om et helt særligt spillebord og quizzer i velkendte kategorier. 

Deltagerne får point for at blive længst i quizrunderne, men belønnes også for at kalde andres bluff.

Og der er meget mere i vente

Første halvår af 2027 byder på både velkendte favoritter og nye muligheder, som 'Beliggenhed, beliggenhed, beliggenhed', 'Mesterlige ombygninger', 'Forræder – Ukendt Grund' og 'Bachelorette', mens 'Danmark Rundt' er blandt de nye rettigheder, seerne kan glæde sig til. Og det er langt fra det eneste.

Vil du høre mere om dine reklamemuligheder?

Så kontakt Lina Hazuki
Telefon: +45 20 24 39 34
E-mail: lier@tv2.dk