- Forside
- Viden og indsigt
- Addressable TV virker og indtager nu også internationale streamingtjenester
Addressable TV virker og indtager nu også internationale streamingtjenester
TV 2 så allerede i 2017 potentialet i reklamer på sin abonnementsbaserede streamingtjeneste, da TV 2 PLAY som et af de første medier i Europa introducerede Addressable TV.
Nu indtager reklameformatet så de store streamingtjenester Netflix og Disney+. I første omgang som forsøg i udvalgte lande, men udbredelsen af Addressable TV bekræfter en central pointe og de erfaringer, som TV 2 har gjort sig de senere år. Nemlig at Addressable TV er fremtidens tv-reklame, som meget effektfuldt rammer præcise målgrupper med tv-annoncer i høj kvalitet.
I begyndelsen af november lancerede Netflix Addressable TV i 12 lande verden over. Princippet er det samme som på TV 2 PLAY, hvor prisen er lavere for det abonnement, der indeholder visning af reklamer. Disney+ er netop gået i luften i USA med et basisabonnement inkl. annoncer.
Ingen af de to streamingtjenester tilbyder lige nu Addressable TV i Danmark, hvor TV 2 PLAY sidder solidt på markedet. TV 2s streamingtjeneste har netop rundet en strategisk vigtig milepæl, og den gode nyhed for annoncører, der benytter sig af Addressable TV i deres marketingmix, er, at de nu har adgang til 1 million danske husstande.
Her kan både store og mindre annoncører - meget præcist ramme det publikum, de ønsker – bl.a. kategoriseret på geografi, køn, alder og adfærd. En anden god nyhed er, at det virker at vise reklamer, som er målrettede og relevante for modtageren.
Positiv effekt på forbrugeren
Finecast og University College London har for nylig offentliggjort et studie, som entydigt viser den positive effekt, Addressable TV har i hjernen på forbrugeren – både neurologisk og adfærdsmæssigt. Fire centre i hjernen påvirkes af det målrettede reklameformat på streamingtjenester, og studiet registrerer øget hjerneaktivitet i forhold til opmærksomhed, følelser, belønning og hukommelse.
Med andre ord er publikum mere opmærksomme, når de oplever, at annoncen er relevant for dem. De får en stærkere følelsesmæssig reaktion, og sandsynligheden for, at de husker reklamen efterfølgende, er større.
Addressable TV er derfor en fordel for både seerne, annoncørerne og streamingforretningen. Det er måske det, Netflix og Disney+ har fået øjnene op for.
På TV 2 PLAY understreges styrken i formatet yderligere af, at de målrettede reklamer vises omkring TV 2s velkendte stærke kvalitetsindhold, og at de ses til ende med lyd på - og som oftest på en stor skærm. Addressable TV kan derudover kombineres i et stærk marketingmix med annoncering på lineært tv, så annoncøren samlet set får unik volumen og en bred eksponering.
Er I i tvivl om, hvorvidt Addressable TV bør indgå i jeres marketingmix, så bliv overbevist her: https://tv2media.dk/tv-2-addressable/