- Forside
- Viden og indsigt
- For lidt i tv - og for meget på sociale medier
For lidt i tv - og for meget på sociale medier
En helt ny analyse fra UK udarbejdet af EssenceMediacom viser, at engelske brands bruger tre gange mere af deres marketingsbudget på sociale medier, end hvad der er optimalt, og at en større investering i tv ville øge deres salg.
I grafikken nedenfor er den aktuelle fordeling sat overfor den optimale fordeling af annoncørernes medieinvestering i seks brancher: Biler, Finans, FMCG, Retail, Tele og Rejser. Yderst til højre kan man se den totale fordeling af medieinvesteringerne på tværs af kategorier sat i forhold til den optimale medieinvestering, der optimerer forbedrer salget.
Analysen er baseret på Multi Media Modelling cases fra GroupM mediebureauerne i UK: EssenceMediacom, Wawemaker, Mindshare samt fra analyseeksperterne Gain Theory og Ebiquity. Fokus i studiet er på at evaluere mediernes effekt i perioden efter covid og inflationskrise. Det vil sige med fokus på de nyeste tilgængelige tal på markedet. Samlet set evalueres ROI og salgseffekt af en investering på hele 1,8 milliarder £ fordelt på 142 brands og 14 kategorier.
To resultater går tydeligt igen på tværs af brancher:
- Annoncørerne investerer langt mere i paid social (13 procent), end hvad der er optimalt i forhold til at optimere deres salg på kort sigt (fire procent).
- Annoncørerne investerer for lidt i tv (35 procent) i forhold til, hvad der optimerer salget på kort sigt (52 procent).
Tv – den undervurderede mulighed
Det beskrives i analysen, at en balanceret mediestrategi kan skabe bedre forudsætninger for virksomheders vækst, hvor tv fortsat spiller en central rolle i annoncering. Tv-reklamer leverer imponerende ROI og beskrives som den mest effektive løsning for brands, som ønsker synlige resultater.
Er det tid til at genoverveje din mediestrategi?
Analysen viser, at social medieforbruget bør reduceres fra 13 procent til fire procent af mediebudgettet.
Optimering af større detail-virksomheders annoncering resulterede i reducering af sociale medieforbrug fra 13 til fire procent af det samlede mediebudget. Hvor social spend for en velgørenhedsorganisation blev reduceret fra 28 procent til fire procent, viser resultater fra analysen.
Richard Kirk, der er chief strategy officer hos EssenceMediacom UK fortæller, at anbefalingerne formentligt vil være lidt kontroversielle for nogle. De går nemlig stik imod den fremherskende fortælling i branchen de seneste år.
Skal I også i gang med reklamer på tv?
Hos TV 2 Reklame har du mulighed for at formidle dit budskab via reklamer og dermed indtænke det som en del af jeres marketingsstartegi. Vi tilbyder muligheder inden for klassisk tv, TV 2 Play, TV 2 News, sponsorater, TV2.dk & apps - og også på Disney+. Læs mere på www.tv2reklame.dk
Hvorfor vælge reklamer på tv?
- Brands bruger ofte tre gange for meget på betalte sociale medier og bør overveje at reducere deres budgetter
- Tv-reklamer er underfinansierede, selvom de kan levere et langt bedre afkast og vækstpotentiale end sociale medier
- En mere balanceret mediestrategi, hvor budgetter omfordeles til tv kan hjælpe brands med at opnå større effektivitet og afkast på deres investeringer.