Publisher Platform indgår stærkt partnerskab med Adnuntius

18. marts 2024

Annonceplatformen Publisher Platformen har indgået et partnerskab med Adnuntius, som skal forenkle det tekniske set-up og gøre det nemmere for nye medier at komme med. Samarbejdet betyder, at Publisher Platform fra den 15. marts bliver drevet med Adnuntius’ software.

I løbet af 2023 melder den norske teknologiplatform Adnuntius sig på banen med ambitionen om at få de store publishers med på deres forenklede og forbedrede model. Publisher Platforms og Adnuntius indledte straks dialog, og har nu indgået et samarbejde. 

Head of AdTech and Partner Management hos TV 2 og bestyrelsesformand i Publisher Platform, Kenneth Brenøe sætter et par ord på det nye samarbejde. 

- Adnuntius er en oplagt partner for Publisher Platformen, de vil det samme som os – skabe den nemmeste måde i Danmark at købe annonceplads udelukkende hos troværdige medier og dermed skabe sikkerhed for den kontekst, annoncørernes brand optræder i. De har en transparent model – ingen skjulte fees – og derfor har det været en no brainer for os at indgå partnerskab med Adnuntius.

Publisher Platformen blev etableret i slutningen af 2020 med TV 2, JP/Politikens Hus og Berlingske Media som grundlæggere af foreningen. Hurtigt stødte flere mediehuse til, og foreningen repræsenterer i dag også JFM, Aller og Sjællandske Medier.


Michael Chabert, Managing Director for Adnuntius i Danmark udtrykker ligeledes stor begejstring for partnerskabet. 

- At Adnuntius bliver ”lig med” Publisher Platformen i Danmark er et drømmescenarie for os. På den måde har vi alle de store publishers med fra start og kan med et slag tilbyde den stærkeste dækning til markedet ved indkøb på vores platform. Vi glæder os til at få endnu flere mediehuse med i set-up’et, og vi har store ambitioner. I Danmark går vi målrettet efter at blive én af de største aktører på markedet for automatiseret handel med annoncer. Vores tilbud differentierer sig markant på transparens. Både køber og sælger kan se hvad der går til teknologi fee og hvad der går til medie. Et vigtigt forhold omkring vores partnerskab med Publisher Platform er de danske journalistiske medier, så vi kan garantere, at annoncørerne ikke havner på uhensigtsmæssige sites. 

Kontakt

Kontakt Kenneth Brenøe for yderligere information. 
Telefon: +45 40 35 62 30
E-mail: kebr@tv2.dk