Gå til primært indhold Gå til footer indhold
  1. Forside
  2. Viden og indsigt
  3. Artikler
  4. Nye programsponsorater for første halvår 2025

Nye programsponsorater for første halvår 2025

03. december 2024

Vi har netop offentliggjort vores sponsoratmuligheder for første halvår 2025, og vi går en spændende tid i møde med en masse nye og velkendte formater i vente! 

Lige fra nye fiktionsserier som serien med den foreløbige titel 'SOSU' og en helt ny sæson af 'Hvide sande' til reality som 'Bachelorette' ligger i planen for det kommende år og du kan købe sponsorat til.  

Den helt nye serie med den foreløbige titel 'SOSU' har Tessa og Iben Hjejle i hovedrollerne.

Seriens hovedarena er den københavnske vestegn, hvor vi følger et team af SOSU'er (social- og sundhedsassistenter og -hjælpere). De rykker ud med omsorg og pleje til områdets borgere, men presses af stramme tidsskemaer og intern uro. Hvem kan man stole på, og hvor langt skal man gå, før man siger fra? Da en fra teamet findes død ved en sommerfest, starter en opklaring, der afdækker både gamle traumer, svigt og magtmisbrug. 

I den kommende sæson af 'Hvide Sande' folder en ny krimifortælling sig ud. Der introduceres to nye hovedpersoner, den stressramte efterforsker Maj og den unge lokalbetjent Bjørn, der spilles af skuespillerne Anne Louise Hassing og Allan Hyde. Du kan desuden se frem til et gensyn med nogle af skuespillerne fra den første sæson. 

Vi skal desuden på eventyr på Mexicos fantastiske stillehavskyst, hvor to singlekvinder i denne sæson af ’Bachelorette’ skal date en stor gruppe mænd i håbet om at finde deres livs kærlighed.
27-årige Emma Sofie Nielsen og Mai Cermeño er den kommende sæsons bachelorettes, og de har sat jagten ind på kærligheden, som de håber at finde blandt de udvalgte mænd.

Endnu en spændende ny tilføjelse er programmet med den foreløbige titel ’Halløj på Alpehotellet’, hvor vi følger Lene Beier og hendes familie når de overtager Hotel Edelweiss i Østrig. Programmet kommer til at følge familien over et års tid, hvor det kommer til at handle om jagten på det rigtige hotel samt det, at de ikke kan tale tysk og aldrig har prøvet at drive et hotel før. Med disse store nye tilføjelser udvider TV 2 endnu sin sendeflade og byder seerne på masser spænding, hygge og underholdning!

Et programsponsorat med stærke fordele

Et programsponsorat på TV 2 giver dit brand synlighed dér, hvor danskerne allerede ser med. Du får en stærk placering omkring populært indhold, høj rækkevidde og dokumenteret effekt.

TV 2s programsponsorater når bredt ud på både tv og streaming og har en rækkevidde på 76 procent af den voksne befolkning. Samtidig viser en analyse fra Acceleration, at sponsorater har en ROI (Return on Investment) på 2,7 – højere end både online video og YouTube, som ligger på 1,9.

Læs mere om fordelene her 

Kontakt

Lina Hazuki

Salgschef, Sponsorater, BTB Salg og Marketing

lier@tv2.dk +45 20 24 39 34