- Forside
- Viden og indsigt
- Nyheder og inspiration
- Hvad koster det at få en reklame i tv? Forstå prisstrukturen
Hvad koster det at få en reklame i tv? Forstå prisstrukturen
04. maj 2026
Skribent: Annica Engelund-Sørensen
Hvad koster det at få en reklame i tv? Forstå prisstrukturen
Når man ser på tv-reklame priser, er det vigtigt at skelne mellem to forskellige omkostninger, da de to poster påvirker budgettet på hver deres måde:
1. Produktionen af tv-spottet: Fra idé til den færdige video
Fra Idé, optagelser, lokation, skuespillere, grafik, animation, speak og musik til redigering mv.
En effektiv reklame behøver ikke være en stor dyr produktion. Mange virksomheder opnår stærke resultater med enkle reklamefilm, så længe budskabet er klart, tydeligt og målgruppen er veldefineret.
2. Visningen af reklamen
Visningstid, placering i blokken, rækkevidde og målretning (kanal, område, reklamen vises i, tidspunkt, kampagneperiode, videolængde, estimeret antal seertal, målgruppe og evt. segmentering)
Den anden del af budgettet er selve visningen af reklamen. På klassisk tv - jo flere mennesker du ønsker at nå og jo længere perioden er, desto større bliver investeringen.
På streaming fungerer det anderledes. Her kan du i højere grad købe visninger direkte til den målgruppe, eller geografiske område, du ønsker at ramme, hvilket giver større fleksibilitet.
Addressable tv: Den prisvenlige løsning for de fleste
Kort fortalt kombinerer addressable tv mediets gennemslagskraft med den digitale præcision og målretning. Du kan segmentere på blandt andet geografi, målgrupper og adfærd, programmer eller med custom audience.
Samtidig har formatet en View Through Rate på 98%, hvilket betyder, at langt størstedelen af din reklame bliver set helt færdig og det øger din awareness og attention.
TV 2 tager udgangspunkt i en grundpris for et 20-sekunders spot, hvorefter prisen justeres efter spotlængde og målretning. Et 10-sekunders spot kan eksempelvis have et prisindeks på en CPM 70, mens et 30-sekunders spot kan have et prisindeks på CPM 130.
Eksempel: Sådan kan et budget for Addressable tv se ud
5.000 kr. målrettet Aarhus og Odense kommuner giver cirka 25.600 visninger.
10.000 kr. målrettet Region Midtjylland giver cirka 54.000 visninger.
15.000 kr. målrettet hele Danmark giver cirka 85.700 visninger.
Tænkt eksempel
En virksomhed med et mediebudget på 50.000 kr. kan vælge at fokusere investeringerne på udvalgte geografiske områder eller specifikke målgrupper og dermed opnå høj eksponering blandt de personer, der har størst sandsynlighed for at blive kunder.
Det er netop denne fleksibilitet, der gør Addressable tv attraktivt for mindre virksomheder, som tidligere har opfattet tv-reklamer som uden for budget.
Vil du se, hvor langt dit budget rækker?
Se aktuelle priser og betingelser på TV 2s reklameplatforme i prisoversigten.
Hvorfor vælger virksomheder at reklamere på TV 2?
Tv-reklamer har fortsat en unik evne til at skabe opmærksomhed og kendskab – for både mindre virksomheder og store. Hos TV 2 bliver videoannoncerne set på:
En stor skærm med lyd
Med høj opmærksomhed
Målrettet annoncering (på addressable tv – annoncering på TV 2 Play, SkyShowtime og Disney+)
Med stærk brand safety
Høj gennemførselsrate (VTR/ Completion Rate) på hele 98%
Derfor bruger både lokale virksomheder og landsdækkende brands TV 2s reklameplatforme til at skabe synlighed og vækst.
Opsummering: Hvad koster en tv-reklame?
Prisen på en tv-reklame afhænger af både produktionen og visningen. Tv-reklamer er langt mere tilgængelige end tidligere og er en unik markedsføringsmulighed for både mindre og større virksomheder, der ønsker at øge kendskab, vækste og øge salg – en mediekanal, der påvirker hele funnel. Præcis hvilken løsning og kombination af produkter, afhænger af både budget, formål, målgruppe og periode. Hos TV 2 Reklame hjælper vi virksomheder med at finde den løsning.
FAQ
Hvad er den dyreste tid at vise reklamer på?
Tv-reklamer er typisk dyrest omkring populære programmer og prime time tidspunkter med mange seere. Derfor varierer priserne afhængigt af kanal, program og tidspunkt.
Hvor lang skal en tv-reklame være?
TV 2 understøtter forskellige spotlængder. Prisstrukturen tager udgangspunkt i et 20-sekunders spot, men der findes både kortere og længere formater.
Kan små virksomheder få råd til tv-reklamer?
Ja. Addressable tv-reklamer gør det muligt at annoncere med relativt små budgetter og målrette kampagnen mod specifikke geografier eller målgrupper. Derfor kan både lokale og mellemstore virksomheder få glæde af tv-annoncering.