Ønsker du at vide mere om pausereklamen eller vores andre produkter på TV 2 PLAY, så kontakt TV 2 Reklamesalg.
- Forside
- Viden og indsigt
- TV 2 introducerer nyt reklameformat på PLAY
TV 2 introducerer nyt reklameformat på PLAY
TV 2’s annoncører kan nu tilkøbe et nyt reklameformat på TV 2 PLAY, Pausereklamen, som effektiviserer branding uden at forringe brugeroplevelsen.
Pausereklamen er et displayformat, som kun vises, når en bruger – der i forvejen har en abonnementstype med reklamer – trykker pause. Visuelt er der tale om et semitransparent format, hvor reklamen vises på den ene del af skærmen, mens det streamede indhold stadig er fremtrædende i baggrunden.
I modsætning til traditionelle formater afbryder pausereklamen derfor ikke seningen men vises efter brugerinitiativ. Det vil sige, at pausereklamen hverken øger ad load for brugerne eller forstyrrer dem i deres streamingoplevelse.
TV 2 er en af de første til at introducere pausereklamen i Danmark, men formatet har faktisk allerede meldt sin ankomst hos store, amerikanske streamingtjenester som Hulu, Peacock og HBO Max. Resultater herfra viser, at brugen af pausereklamer har medført en stigning i ad recall på hele 68 procent.
Klik på billedet og se et eksempel på pausereklamen
Pausereklamen har derudover følgende fordele:
- Diskret format med høj viewability: Ved at introducere displayformatet, når der aktivt trykkes pause, er du som annoncør sikret brugerens opmærksomhed, inden det streamede indhold genoptages.
- Kontekstuelt skræddersyede budskaber: Pausereklamen præsenterer en specifik brugskontekst, som tilbyder annoncører muligheden for at tale ind i de aktiviteter, som vi forbinder med at tage en pause. Annoncører vil derfor kunne opnå et stort match mellem produkt og situation.
- Muligt call-to-action på stor skærm: Som annoncør kan du inkludere en QR-kode i pausereklamen og dermed introducere call-to-action uden begrænsning af, at indhold streames i stort format. Her bibeholdes kvaliteten af streamingoplevelsen, mens flere brugere kan ledes videre til jeres hjemmeside eller app via sekundær device.