TV 2s store gennemslagskraft er godt nyt for annoncørerne

En stadig stigende del af danskernes tv-forbrug sker i selskab med TV 2-familien 

Hver dansker bruger i gennemsnit et godt stykke over to timer hver dag på at se tv. Mere end halvdelen af seningen sker på én af TV 2s kanaler. 

Det er i grove træk billedet på det danske tv-marked, og der er derfor ingen tvivl om TV 2s gennemslagskraft og relevans for danskerne. For annoncørerne er TV 2s store gennemslagskraft lig med kommerciel styrke og en mulighed for at nå bredt ud med reklamer og budskaber.  

Det præcise billede viser, at TV 2-familiens seerandel i 2022 var på rekordhøje 53,2 procent blandt alle danskere, som ud af deres to timer og 10 minutters daglige sening tilbragte 69 af minutterne i selskab med TV 2-familien.  

 

Tv er en stærk markedsføringsplatform 

- TV 2s stærke indholdstilbud er forudsætningen for vores gennemslagskraft. På tværs af vores syv tv-kanaler finder danskerne relevante programmer, stærk public service og kvalitetsindhold, og seernes store opbakning bekræfter vores kommercielle styrke, siger salgsdirektør for TV 2 Reklamesalg, Peter Olafsson, og fortsætter:  

- Tv-mediet er særdeles velegnet og effektivt til annoncering. Mulighederne for kreativitet i kampagnerne og for at vække følelser er en opskrift, der virker, og studier viser, at netop tv er annoncørernes største salgsdriver. På TV 2s kanaler sker eksponeringen samtidig i et brand safe miljø omgivet af vores kvalitetsindhold.  

Læs også: Kommercielt tv i historisk vækst: https://tv2reklame.dk/viden-og-indsigt/kommercielt-tv-i-historisk-vaekst/   

 

Den store opbakning til TV 2 ses også på de digitale platforme. Tv2.dk og TV 2s apps har 1,4 millioner daglige brugere, og i slutningen af 2022 rundede TV 2 Play en million abonnenter.  

Det giver endnu flere kommercielle muligheder for annoncørerne, for ser man samlet på gennemslagskraften på tværs af platforme, er TV 2 hver uge i kontakt med hele 87 procent af danskerne.  

Hvis du vil høre mere om, hvordan du kommer i gang med annoncering på TV 2, kan du kontakte os her. 

Kontakt

Hvis du vil høre mere om, hvordan du kommer i gang med annoncering på TV 2, kan du kontakte os her.