Betingelser for klassisk tv

Booking vilkår

 

Online booking  

Mediebureauer har direkte forbindelse til TV 2 Medialink, der giver mulighed for at ønske, booke og ændre online. TV 2 Traffic agerer på vegne af ikke-online bureauer. I følgende beskrivelse af bestilling af reklametid vil der derfor både nævnes muligheder for online og ikke-online bureauer. Bureauer, som booker online, hæfter for det bookede, og har ansvaret for løbende at kontrollere, at kampagnerne er booket korrekt. Bureauer har herunder et særskilt ansvar for, altid at kontrollere i Medialink, at TV 2 har lagt de korrekte reklamefilm på de bookede visninger. 

Ønskes yderligere information om TV 2 Medialink, kan der rettes henvendelse til TV 2 Traffic.  

 

Månedsplan, specifics køb TV 2 

TV 2 offentliggør månedsplaner (normalt for en 4 eller 5 ugers periode) med angivelse af faste programmer og forventede antal eksponeringer (P18+) på reklameblokkene. Derudover fremgår eventuelt efterspørgselstillæg/-fradrag. Disse tillæg/fradrag ændres ikke på ugeplanen. 

 

Ugeplan, specifics køb TV 2 

TV 2 offentliggør ugeplaner hver tirsdag. Planerne indeholder en oversigt, der viser TV 2s programflade, herunder endelige eksponeringer (P18+) forventning på alle blokke samt andre relevante oplysninger. 

 

Booking af specifics TV 2, særplacering og oprydning 

Bestilling af reklametid sker via Medialink - og er bindende for ordregiver. Bureauer med adgang til Medialink henter selv kampagneoversigter i systemet som bekræftelse. Kampagneoversigter, der udsendes/+hentes i forbindelse med booking på månedsplaner, indeholder kun de foreløbige priser, idet den endelige blokpris først fastsættes på grundlag af den endelige forventning til eksponeringer (18+). Der kan bookes placering i de reklameblokke, der fremgår af måneds- og ugeplanerne. 

Ved booking på ny månedsplan, kan der for hver booking (1. prioritet) angives en alternativ placering (2. prioritet). 
Bookingerne/ønskerne kan påføres bud efter eget valg. Der skal anføres maksimalt kampagnebudget på den enkelte ordre. Ud fra dette maksimale budget, kan der indtastes ønsker svarende til en værdi af 150 procent af dette. Det maksimale kampagnebudget skal være lig med det maksimale budget, der faktisk ønskes faktureret på ordren, og kampagnebudgettet kan ikke nedreguleres efterfølgende. Når der er foretaget en sortering af indkomne ønsker, er bureauerne forpligtede til, inden for maksimalt 24 timer, at fjerne uønskede visninger, som overstiger angivet maksimalt budget. 

TV 2 Traffic forbeholder sig ret til at slette spot, så kampagnens faktiske budget matcher det maksimale budget. 

 

Kampagnehåndtering i praksis, specifics køb TV 2  

Ordrer kan ikke løbe over månedsbookinger. Månedsbooking perioden er defineret ved de uger som indgår i en månedsbooking. Hvis en kampagne/ordre kører over flere månedsbookinger, oprettes et nyt ordrenummer når den efterfølgende måned bookes. 

Det er vigtigt for TV 2, at de bookede kampagner ikke optager mere plads end der faktisk påtænkes afviklet. Der udføres derfor et ugentligt check af, at ingen kampagner er over budget. Såfremt en kampagnes bookede budget overstiger kampagnens maximale budget med +10 procent eller 25.000 kroner pålægges ugentligt et gebyr på 5.000 kroner. Det betyder at en kampagnes bookede budget kun kan være (op til) +10 procent over kampagnens maximale budget, hvis det beløb i kroner, som er booket over kampagnens maximale budget, samtidig er under 25.000 kroner. Gebyret trækkes automatisk i banken, og gebyret trækkes ugentligt så længe kampagnen er over budget. 

 

Booking-deadlines, specifics TV 2  

 Særplacering efter månedsplan kan foretages 2 til 3 uger før deadline, indtil tirsdag klokken 12.00, cirka to uger før ikrafttrædelse af månedsplan. 
Ekstra køb efter månedsplan kan foretages fra efterfølgende dag (onsdag) klokken 14.00, indtil fredag klokken 17.00 i ugen før aktuel ugeplan offentliggøres. 
Ekstra køb efter månedsplan skal være afsluttet senest mandag klokken 14.00 ugen efter, det vil sige mandag før visningsugen. 

 

Venteliste – specifics køb på TV 2 

 Såfremt der ved en ønsket placering ikke er ledig reklametid, er det muligt at komme på venteliste. 1. prioritet kan altid komme på venteliste. 2. prioritet(er) kommer kun på venteliste, hvis 1. prioritet er på venteliste. Ved sortering af ønsker bortfalder prioriteringen, og i tilfælde af for meget på venteliste i forhold til det tilladte, skal det overskydende fjernes efter ovennævnte sortering under Booking og Særplacering. 

Der kan maksimalt optages 10 visninger per blok på venteliste på månedsplan og fem per blok på ugeplan. 

 

Rettidig booking af eksponeringskampagner  

 Eksponeringskampagner, der bookes samtidig med specifics kampagner - inden deadline for månedsbooking - er berettiget til et rettidigt bookingindeks på 99,5. (indeks 98 ved rettidig årsaftale). 

Eksponeringskampagne ordrer kan ikke løbe over månedsbookinger. Månedsbooking perioden er defineret ved de uger som indgår i en månedsbooking. Hvis en kampagne/ordre kører over flere månedsbookinger, oprettes et nyt ordrenummer når den efterfølgende måned bookes. 

 

Retningslinjer for booking af eksponeringskampagner  

 For eksponeringskampagner på TV 2s kanaler gælder følgende indkøbskorridorer, hvis kampagnen er 3 dage eller kortere:  

  • Minimum 250.000 ikke indekserede eksponeringer per bestillingslinje per dag (minimum 250.000 per dag betyder at en ordrelinje, der er tidsbegrænset til for eksempel 40 timer skal indeholde mindst 250.000 * (40 / 24) = 416.666 eksponeringer i alt) 
  • Maksimum på 3.500.000 ikke indekserede eksponeringer per bestillingslinje per dag. 

  

For længere eksponeringskampagner på TV 2s kanaler gælder følgende indkøbskorridorer: 

  • Ved kampagner der løber længere end 3 dage skal der bestilles minimum 500.000 ikke indekserede eksponeringer per uge. 
  • Maksimum på 4.500.000 ikke indekserede eksponeringer per bestillingslinje per dag 

 

Maksimale eksponeringsniveauer per produkt per uge: 

 Eksponeringskampagner: maksimalt 12.000.000 eksponeringer per uge 

3:1 eksponeringskampagner: intet maksimum per uge 

Eksponeringskampagner og 3:1 eksponeringskampagner off-prime: maksimalt 3.500.000 eksponeringer pr. uge. 

 

Ret til omgående ændringer forbeholdes – herunder forbehold for trykfejl, prisændringer og udsolgt lager. 

Flytning og annullering 

 

Flytning, nedjustering og annullering skal ske skriftligt. Tv reklamesendetiden kan ikke overdrages.  

 

Flytning af kampagner  

Kampagner kan frit flyttes i indeværende år. 

 

Nedjustering af kampagner  

Kampagner kan frit nedjusteres indtil 2 uger før kampagnens startdato. Hvis en nedjustering foretages senere end 2 uger før kampagnens startdato, skal det budget, som kampagnen nedjusteres med, senest anvendes indenfor det efterfølgende kvartal. 

 

Annullering af kampagner  

Kampagner kan frit annulleres indtil 2 uger før kampagnens startdato. Hvis en annullering foretages senere end 2 uger før kampagnens startdato, skal det budget som annulleres senest anvendes indenfor det efterfølgende kvartal. 

 

Annullering, sponsorater  

 Et sponsorat på TV 2 kan ikke annulleres uden omkostning. 

Hvis annullering sker efter programsponsoratets start, betales sponsoratets fulde pris. 

 

Ret til omgående ændringer forbeholdes – herunder forbehold for trykfejl, prisændringer og udsolgt lager. 

Øvrige betingelser 

 

Garantier  

Når der købes specifics eller eksponeringskampagner på TV 2 får annoncørerne garanti på den enkelte kampagne. På specifics købet hænger de forventede eksponeringer (18+), på et givent spot, nøje sammen med prissætningen, og garantien sikrer annoncøren den leverance af eksponeringer, der er bestilt. Opnår kampagnen ikke det forventede antal eksponeringer, placerer TV 2 Traffic de resterende eksponeringer, som garantien sikrer, i direkte forbindelse med kampagnen. Er der i kampagnen benyttet forskellige spotlængder, beregnes kompensationen ved hjælp af spotpris-indekset. Såfremt kampagnen ikke må fortsætte efter en bestemt ugedag, oplyses det til TV 2. Dette af hensyn til placering af eventuelle kompensationsspot i kampagnens afslutning. 

 

Banken, tv 

Banken bruges i 2024 til håndtering af værdien af eventuelle underleveringer og reguleringer for underleveringers overførsel til banken gælder en bagatelgrænse på 2.000 kroner og tilgodehavender på mindre end 2.000 kroner bortfalder. Indeståender i banken skal senest være brugt den 30. november 2024, og kun eventuelle underleveringer fra december 2024 kan overføres til 2025. 

Indeståender i den klassiske tv-bank kan ikke overføres til TV 2s digitale bank. 

Alle bankindeståender, som anvendes på kampagner i 2024 fratrækkes på faktura. 

 

Kampagnedefinition  

Såfremt en kampagne kører kontinuerligt for samme virksomhed, betragter TV 2 det som én kampagne, uanset at der måtte reklameres for flere produkter eller anvendes forskellige reklamefilm. I tilfælde af, at kampagner ikke er oprettet efter denne retningslinje i TV 2 Medialink, forbeholder TV 2 sig ret til at sammenlægge kampagnerne. Skulle der være indbygget en pause i kampagnen på mere end 21 dage, definerer TV 2 dette som en ny kampagne med et nyt kampagnenummer. 

 

Opgørelse af eksponeringer  

 Eksponeringer opgøres på baggrund af sening, der er foretaget live eller tidsforskudt i optil 7 dage efter udsendelsesdagen. Kampagner vil som udgangspunkt først blive opgjort 8 arbejdsdage efter kampagnens slutdato og omfatte live og tidsforskudt sening indtil denne dag. Sening på andre platforme end tv indgår som på tv. 

 

Ret til omgående ændringer forbeholdes – herunder forbehold for trykfejl, prisændringer og udsolgt lager.