Hvis du ønsker at høre mere om annoncering på TV 2, kan du kontakte TV 2 Reklamesalg.
- Forside
- Viden og indsigt
- Endnu bedre muligheder for annoncørerne på kommercielt TV
Endnu bedre muligheder for annoncørerne på kommercielt TV
I 2020 blev tv-markedet ramt af både Corona og flere strukturelle ændringer – blandt andet Discoverys exit fra YouSees tv-pakker og DR’s lukning af tv-kanalerne DR3, DRK og Ultra. Ved indgangen til 2020 var flere brancheeksperter bekymrede på annoncørernes vegne for konsekvenserne for den kommercielle tv-sening, men 2020 skulle på mange måder vise sig at blive et særligt godt år. For ud over at faldet i den generelle tv-sening i Danmark blev bremset, bød 2020 på en stigning i den kommercielle tv-sening.
- TV 2-familien har mere end absorberet den sening, som Discovery mistede, og der er faktisk skabt en vækst på tre procent i danskernes kommercielle tv-sening. Og de positive takter fortsætter her i begyndelsen af 2021, hvor den kommercielle sening er vokset med cirka 10 procent i forhold til samme periode sidste år. Det har givet annoncørerne ekstra gode muligheder for at afvikle deres kampagner på TV 2s platforme, siger Peter Olafsson, salgsdirektør for TV 2 Reklamesalg.