IKEA hylder vores måde at bo på i Danmark – sammen med TV 2 Branded Content

IKEA har igennem 15 artikler og videoer, produceret i samarbejde med TV 2 Branded Content, fortalt historien om danskernes måde at bo på – og inspireret til nye måder at bo og indrette sit hjem på.

Fortællingerne om den studerende, der har rigelig plads på 14 kvadratmeter, familien, der lever bæredygtigt og sjældent køber nyt, fire generationer, der bor under samme tag, eller historien om familien, der bor i en bus fra 1963.

TV 2 har sammen med IKEA hyldet alle de forskellige måder, danskerne bor og lever på. Fortællingerne har spredt viden og inspiration om alt fra farve-trends og søvnvaner, til bæredygtig livsstil og store renoveringsprojekter.

Adspurgt svarer 62 procent af forbrugerne, at indholdet er interessant, og 70 procent svarer, at der er et klart budskab fra IKEA.

Mindst lige så imponerende er det, at 21 procent mener, at IKEA er mere attraktiv, efter at de har læst artiklerne, og at indholdet smitter positivt af på opfattelsen af IKEA.

Kampagnen har formået at fange målgruppens opmærksomhed på en inspirerende og relevant måde, og samlet har der været 1,3 mio. visninger på kampagnen – heraf mere end 500.000 videovisninger.

Læs mere om TV 2 Branded Content – og se flere eksempler på arbejdet her.

TV 2 Branded Content har gennem de seneste to år lavet et studie, hvor der er gennemført post-test på tværs af TV 2s platforme.

Her viser resultaterne, at Branded Content er et effektfuldt værktøj på centrale områder af marketingplanen. Vi ser blandt andet, at den autentiske fortællestil og TV 2s journalistiske arv giver markante resultater på liking og sympati for det kommercielle materiale - noget som er vanskeligt at opnå med traditionel markedsføring.

Det har også en afsmittende og tydelig effekt i forhold til adfærds- og holdningsændring over for det med-afsendende brand. 

Kontakt

Hvis du vil høre mere om mulighederne inden for Branded Content, kan du kontakte din TV 2-konsulent