- Forside
- Viden og indsigt
- TV 2 løfter den digitale reklamedokumentation
TV 2 løfter den digitale reklamedokumentation
TV 2 vil i 2019 skabe yderligere transparens på reklamemarkedet med en tredjepartsverificering af annoncørernes indkøb på Addressable TV.
På TV 2 Media Talk 2019 blev der blandt andet sat fokus på de nye muligheder, TV 2 tilbyder annoncørerne med Addressable TV – enten som supplement til eksisterende tv-kampagner eller som selvstændige kampagner rettet mod specifikke, digitale målgrupper. 40 procent af TV 2s tv-annoncører er allerede i gang med Addressable TV, og nu løfter TV 2 dokumentationsniveauet for Addressable TV, så den digitale tv-reklamedokumentation distancerer sig fra webtv-dokumentationen og lægger sig op ad tv-dokumentationen.
- For os er det helt naturligt, at vi skal kunne tilbyde en dokumentation på Addressable TV, der tager afsæt i det kvalitetsaspekt, som netop er forcen ved at annoncere via Addressable TV. Vi har arbejdet hårdt på at finde en løsning, da kompleksiteterne er mange, fordi streamingtjenester som TV 2 PLAY jo er tilgængelige på mange forskellige platforme. I samarbejde med de øvrige broadcastere og Audience Project er det lykkedes os at finde en teknisk løsning på udfordringerne, og det er vi naturligvis meget glade for, sagde Christian Godske, Head of Commercial Product Development på TV 2, og fortsatte:
- Det har været et krav fra TV 2s side, at det netop ikke blot skal være en TV 2-løsning, da vi er overbeviste om, at den bedste løsning for både bureauer og annoncører er en fælles standard. Derved får vi en dokumentationskvalitet, der læner sig op af den, vi kender fra Seer-Undersøgelsen, og skaber en klar skelnen mellem webtv og Addressable TV. Det giver tryghed og skaber transparens, og for annoncørerne og bureauerne gør det det lettere at købe digitale kvalitets-reklamevisninger hos de danske indholdsudbydere.
Løsning klar i første kvartal 2019
Løsningen indebærer, at TV 2 og NENT i løbet af første kvartal 2019 kan tilbyde en tredjepartsverificering af indkøb på Addressable TV.
- Dokumentationen tager udgangspunkt i en definition af, hvad der tæller med som en kvalitetsvisning på reklamer i relation til Addressable TV-indhold. Der er i dag mange forskellige definitioner på, hvornår videoindhold er set, og nu får vi en fælles standard for Addressable TV-reklamesening, siger Mette Lehrmann, analysechef på TV 2, og fortsætter:
- Kvaliteten på det digitale annoncemarked er svingende, og alt for mange digitale eksponeringer er udokumenterede, i forhold til at man kan tale om reel effekt. Med dette løft af den digitale reklamedokumentation sætter vi fokus på kvalitet og transparens på reklamemarkedet, og forhåbentlig kan det inspirere annoncører og mediebureauer til at kigge nærmere på, hvor de får størst effekt og bedst dokumentation for deres digitale reklameinvestering.
Særlige krav til Addressable TV-visninger
Definitionen af, hvad der tæller som en Addressable TV-visning, er for eksempel, at reklamen er 100 procent in view, og at der stilles større krav til, hvor stor en del af reklamen, der er afspillet - også kaldet completition rate. Det kommende minimumskrav til completion rate ændrer dog ifølge Christian Godske ikke på, at TV 2 med Addressable TV på TV 2 PLAY leverer en completion rate tæt på 100 procent.
Læs også:
TV 2 PLAY runder én million brugere