Coronaepidemien samler hele familien omkring fjernsynet

Coronasmitten og den medfølgende nedlukning af en lang række brancher i Danmark har ikke kun ændret, hvordan vi omgås andre mennesker, hvor vi kan samles, og hvordan vi køber ind – men også hvordan vi forbruger tv.

Coronasmitten og social afstand betyder, at mange nu bruger mere tid sammen som familie – og at familien samles omkring fjernsynet.

Ifølge data fra Thinkbox (fra U.K.) er shared TV viewing, det vil sige, at mere end én person ser indhold, steget med 37 procent, mens tv-forbruget alene til sammenligning er steget med 15 procent.

Årsagen er, at cornasmitten skaber nye forbrugsmønstre på tv. Der er mindre sport, som måske kun interesserer én person i husstanden, og til gengæld samles familien om nyheder, mens hele familien – inklusive teenagere - sætter sig for at se en nyheder, en god film, en serie eller noget andet sammen.

Forbruget af nyheder på tv er i Danmark steget med 122 procent, og samtidig er gennemsnitsalderen for dem, der ser nyheder på tv faldet, hvilket er en konsekvens af denne samsening.

Samseningen er også tydelig i fx et program som ’Danmark står sammen’, som trækker store seertal, men som også er kendetegnet ved, at mange af seerne er yngre. Programmer som dette lykkes med at samle familierne rundt omkring i stuerne – hele 61 procent ser nemlig programmet i selskab med andre.

Det handler i disse dage i særlig grad om sammenhold, tryghed og fællesskab – også omkring fjernsynet.

Kontakt

Hvis du vil høre mere om dine muligheder for annoncering på TV 2, kan du kontakte din TV 2-konsulent