Danskerne samles om tv nu – annoncering giver impact

Den økonomiske afmatning og risikoen for recession lurer, men det er netop nu, at danskerne samles om de store begivenheder på tv. Det betyder, at det lige nu kan betale sig at prioritere sit marketingbudget og fastholde annoncering på tv. Danskernes samles nemlig både om EM i håndbold (k), hvor Danmark er medaljekandidat og VM i fodbold (m), hvor der forventes rekordhøje seertal på TV 2 og TV 2 PLAY. Julekalenderen om Tinka vil være et fast hit hos familierne i december, og X-Factor vil sparke 2023 i gang.  

Sammenhold, store begivenheder og mange potentielle, nye kunder 

Som annoncør har du fortsat mulighed for at få dit brand vist til mange potentielle kunder, når vi i den kommende tid samler danskerne omkring store, betydningsfulde sportsbegivenheder, julekalender og X-Factor. Reklamer på tv giver mulighed for at ramme rigtig mange mennesker på meget kort tid. En af de helt fundamentale effekter, reklamer på tv har, er muligheden for at øge kendskabsgraden hurtigt.

For ved at bibeholde markedsføringen af dit produkt under en krise sikrer du, at efterspørgslen stimuleres. Det har en virkning på både kort og lang sigt. 

Tv er stadig det medie, der driver mest salg for annoncøren 

Hvis vi ser på den langsigtede effekt af markedsføring, viser et studie fra Annalect (Kilde: Langsigtet Marketing Performance Annalect august 2022), at når krisen rammer, vælger mange virksomheder udelukkende at fokusere på taktisk markedsføring. Studiet viser, at taktisk markedsføring virker bedre end branding på kort sigt, men hvis du som annoncør også ønsker at vinde på den lange bane, så kan du fordoble din salgseffekt, hvis du også prioriterer branding-kampagner. Audiovisuelle medier virker bedst på lang sigt, da kombinationen af lyd og billede erindres længere tid i hukommelsen. Blandt medierne driver tv mest salg for annoncørerne på lang sigt, fastslår rapporten.  

Positive ROI’er for langt de fleste industrier og annoncører  

Et nyt ROI-studie fra OMG’s ROI-eksperter Annalect kaster lys over netop dette: Hvilken ROI opnår kampagnerne i den nuværende situation? Og hvilke overvejelser bør annoncøren gøre sig? 

Udviklingen i forbrugertilliden indikerer, at danskerne er historisk bekymrede omkring fremtiden, men alligevel fortsætter forbrugerne med at bruge penge.  Danske Banks Spending Monitor viser, at forbruget i Q3 2022 var ca. 2 procent højere end i Q3 2021 (Kilde: Danske Bank Research). 

Annalects salgsmodeller for Q1-Q3 2022 viser fortsat positive ROI’er for langt de fleste industrier og annoncører. De investeringer, annoncørerne foretager i medier, opnår næsten samme ROI i kriseperioden Q2-Q3, som de har gjort tidligere. Medie ROI ligger indeks 95 i Q2 og indeks 98 i Q3 set i forhold til niveauet før krisen, Q1 2022. 

Makrofaktorer som forbrugertillid og stigende priser påvirker salget negativt hos flere annoncører, men det er vigtigt at pointere, at denne effekt endnu ikke kan aflæses direkte i ROI niveauet for medieaktiviteterne, udover mindre rentabilitetsændringer på tværs af medieplatforme.  

Kilde: ROI Metastudie fra oktober 2022, udarbejdet af Annalect, ROI for alle aktive kunder i perioden Q1-Q3 2022.

Studier fra tidligere kriser, herunder Covid-19 nedlukningerne viser, at der især for brands i stor konkurrence kan være stor indvirkning på basesalget, hvis annonceringen stoppes helt, og at der efterfølgende skal bruges meget længere tid på at opnå samme niveau for salg og Brand Awareness, end hvis man fastholder/justerer investeringen i krisetider.  

Det handler i højere grad om at sikre korrekt kommunikation i forhold til forbrugernes nuværende kontekst og ikke nødvendigvis skære specifikke medier eller budgetter fra.  I takt med, at forbrugerne ændrer adfærd, må der forventes et ændret indkøbsmønster og behov.  De nuværende trends og ændringer i markedet er dog langt fra store nok til at overveje radikale ændringer for ens budgetter.  

De fleste brands har stadig ROI’er langt over 1 og vil derfor godt kunne klare en lidt lavere ROI for at fastholde brandstyrke og et mediedrevet salg. Alternativet ved at slukke helt for medier kan være en efterfølgende rejse på tre år for at opnå samme brandstyrke i markedet, afslutter Annalect.

Der er mere, der samler danskerne lige nu end tidligere, og det kan annoncører bruge aktivt, når de store sportsbegivenheder, fiktion og underholdning bliver vores fældes holdepunkt i de kolde måneder.