Gode nyheder om økonomien vil gavne annoncørerne

TV 2 følger nøje med i de seneste makroøkonomiske udmeldinger

Der hang i efteråret mørke skyer over samfundsøkonomien og de danske forbrugere, men flere positive prognoser tyder nu på, at skyerne er lettet, så der kan skrues op for optimismen.

 

Prognosen for bruttonationalproduktet estimerer, at BNP r1eal vil vokse med 14 mia. kr. i 2023 og 32 mia. kr. i 2024. Samtidig forventes inflationen at aftage til hhv. 4,3 procent i 2023 og 3,0 procent i 2024.

 

 

 

Forventningen til privatforbruget, der alene i 1. kvartal af 2023 voksede med ca. 2 mia. kr. i reale termer, er en stigning på 5 mia. kr. i hele 2023 og 13 mia. kr. i 2024.

Økonomisk Redegørelse fra maj 2023 taler om, at dansk økonomi er på vej mod en blød landing. Meldingen fra

Økonomiministeriet lyder blandt andet: ”Husholdningernes forbrug ventes at rette sig i takt med, at inflationen falder yderligere, og at tilliden til økonomien fortsætter med at stige.”

Den helt nye prognose fra De økonomiske Vismænd får også de mørke skyer fra prognosen i efteråret 2022 til at lysne, og blandt andet opjusteres forventningerne til beskæftigelsen.

Disse makroøkonomiske udmeldinger er gode nyheder for reklamemarkedet. Arbejdet med markedsføring skal altid ses i lyset af udviklingen i det omkringliggende samfund, og derfor følger TV 2 Reklamesalg nøje med i de nyeste tal.

 

Kilde: Nationalregnskabet,  Danmarks Statistik, Marts 2023, Udvikling i BNP, i mia. kr. Økonomiministeriet, Prognose for 2023-2024, fra Økonomisk Redegørelse, maj 2023

Samtidig er det også værd at bemærke, at udviklingen i Return on Investment (ROI) fortsætter den positive trend – læs mere her

Kontakt

Hvis du vil høre mere om, hvordan du kommer i gang med annoncering på TV 2, kan du kontakte os her